Gå til indhold

BR25 stiller nye krav til udlejningsejendomme

Få overblik over, hvad bygningsreglementet betyder for dig som udlejer.

Bygningsreglementet trådte i kraft den 1. juli 2025. Det udvider kravene fra BR18 og stiller blandt andet krav til livscyklusvurdering, også kaldet LCA, og dokumentation af CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år ved nybyggeri og større ombygninger.

Hos EWII følger vi udviklingen tæt. Vi hjælper dig med at forstå, hvad kravene betyder i praksis, og hvordan du tænker energiløsninger ind i dit bygge- eller renoveringsprojekt.

BR25 øger behovet for energioptimering og dokumentation af byggeriets klimaaftryk. Derfor kan det blandt andet være relevant at vælge byggestrøm fra 100 % certificerede vedvarende energikilder eller en fleksibel løsning, der passer til projektets behov.

Saml administrationen – og få overblik ét sted

BR25 stiller større krav til dokumentation og koordinering af energiforbruget i byggefasen. Kravene fortsætter også, når bygningen står færdig.

Derfor vælger mange udlejere at samle el, internet, ladestandere og eventuelt solceller og batteriløsninger hos én leverandør.

Hos EWII får du en samlet løsning, en fast kontaktperson og et bedre overblik over ejendommens energiløsninger. Det gør det lettere at holde styr på både drift, administration og dokumentation.

Et stærkt samarbejde gør BR25 lettere at håndtere

Når forsyningen tænkes ind fra begyndelsen, bliver det lettere at skabe en effektiv og dokumenterbar byggeproces.

EWIIs afdeling for ejendomme samarbejder med John Jensen VVS og Dansk Varme- og Fugtteknik. Sammen tilbyder vi løsninger til forsyningen under byggeriet:

  • Midlertidig vandforsyning med godkendt tilbagestrømningssikring

  • Strøm med dokumentation, den nødvendige kapacitet og fleksible batteriløsninger

  • Midlertidig varme og køling med lavere CO2-udledning og lavere driftsomkostninger

Illustration: Tilmelding med og uden administrationsaftale. Hjælp til administrationsaftale for udlejere - Sådan fungerer det

Håndtering af tomgang og lejemål

Med en administrationsaftale fra EWII slipper du for unødig administration, når et lejemål står tomt mellem to lejere.

Vi samler elforbruget i tomgangsperioderne på én regning og tilmelder automatisk nye lejere til vores elaftale. Det giver dig et bedre overblik og reducerer risikoen for ubetalte regninger.

Læs mere om administrationsaftaler

Zaptec Pro ladeboks fra EWII på stander til boligudlejere

Ladestandere – som en del af fremtidens ejendom

BR25 og EU's bygningsdirektiv stiller krav til etablering af ladestandere på parkeringsarealer ved nybyggeri og større ombygninger.

Hos EWII kan du vælge mellem forskellige modeller. Du kan selv eje ladestanderne og fastsætte priserne, eller du kan vælge en løsning, hvor EWII står for ejerskab og drift.

Vi hjælper med at finde en løsning, der passer til ejendommen, beboerne og den daglige administration.

Læs om opladning til udlejningsejendomme

Solen skinner på solceller

Solceller og energilagring

Solceller kan kombineres med en batteriløsning, så en større del af den producerede strøm bliver brugt i ejendommen.

Et flowbatteri lagrer den overskydende strøm, som ellers bliver sendt ud på elnettet. Flowbatterier er brandsikre, kan genanvendes og bliver produceret i Danmark.

EWII samarbejder strategisk med VisBlue om løsninger til ejendomsbranchen. Samarbejdet kombinerer EWIIs erfaring med energiløsninger og VisBlues ekspertise i flowbatterier.

Det gør det lettere at vælge integrerede løsninger, der kan:

  • Udnytte den producerede solenergi bedre
  • Reducere ejendommens energiforbrug
  • Øge forsyningssikkerheden
  • Understøtte konkrete klimatiltag

Samarbejdspartnere og integrationer

EWII samarbejder med udvalgte partnere inden for energistyring, solceller, batterier og juridisk rådgivning.

Vores løsninger kan desuden integreres med ejendomsadministrationssystemer som Unik Bolig, EG Bolig og Proper. Det gør det lettere for administratorer og ejendomsejere at samle oplysninger og arbejdsgange.

Tag fat i os, hvis du vil høre mere om, hvordan el, byggestrøm, ladestandere, solceller, batterier og administration kan tænkes sammen.