Der er heldigvis meget du selv kan gøre for at forebygge, at udefrakommende ulovligt bryder din adgangskode og trænger ind i din computer – eller at du bliver udsat for phishing eller hacking.
Vi har samlet 8 gode råd til, hvordan du kan blive mere sikker på nettet:
Du bruger passwords eller kodeord alle steder. Til at logge dig ind på din computer, din netbank, dine email-konti og brugerportaler, hvor du har en personlig profil. Du bruger altså passwords et hav af steder på internettet.
Lange og mange forskellige passwords kan være svære at huske, og derfor tyr du måske ofte til det simple og kendte password.
Men jo længere et password, jo sværere er det at knække. Et kort eller let forudsigeligt password kan nemlig i nogle tilfælde brydes på få timer eller hurtigere. Et længere og mere tilfældigt password på f.eks. 15+ tegn er derimod sværere at knække.
Sådan kan du overveje at lave et længere password bygget ud af dit fornavn:
Nogle passwords kræver både bogstaver og tal – og et godt råd er at bytte e’er ud med et udvalgt tal.
Forbrugerrådet Tænk har også en vejledning i hvordan du laver stærke passwords, som du måske kan finde inspiration i.
Brug to-trins login der, hvor det er muligt, da det i høj grad øger din sikkerhed på nettet. To-trins login betyder, at du to gange skal bekræfte, at det er dig, der logger ind.
MitID er eksempelvis Danmarks mest udbredte to-trins login. Det gør det markant sværere for svindlere at misbruge dit betalingskort til f.eks. netshopping, fordi svindlerne også skal have adgang til din telefon eller nøglekort samtidig. Det betyder, at MitIDs to-trins godkendelse af betalinger er med til at forbedre sikkerheden omkring internet-shopping.
To-trins-login er generelt den sikreste form for adgang til dine brugerprofiler til e-mail, sociale medier og andre online-tjenester.
Sådan slår du to-trins logins til:
Du kan finde flere guides til hvordan du aktiverer totrins-login hos Sikker Digital.
Falske e-mails er efterhånden mere reglen end undtagelsen, og du har sikkert også modtaget phishing mails. Hackere og andre uvedkommende kan være yderst kreative i udformningen af falske e-mails, så det kan være svært at gennemskue, om en e-mail er reel.
Du kan ofte genkende falske e-mails ved at se på e-mailadressen. Hvis der efter @ står noget, som ikke virker troværdigt, så kan du være sikker på, at e-mailen er falsk – og du bør slette den fra din indbakke.
Vær også særlig opmærksom, hvis du i e-mailen bliver bedt om at sende personlige oplysninger som dit CPR-nummer, MitID, kodeord eller kortoplysninger. Den slags oplysninger vil myndigheder, banker og andre offentlige virksomheder aldrig bede dig om at sende.
Du kan få flere tips om hvordan du gennemskuer fupmails, hvis du læser artiklen fra Forbrugerrådet Tænk.
De fleste af os bruger eferhånden computeren ret meget i dagligdagen og færdes på nettet som det mest naturlige i verden. Det betyder også, at online truslerne er vokset i samme grad. Men kender du egentlig de typiske it-trusler og hvordan du undgår dem?
De gode råd fortsætter efter testen.
Med en komplet sikkerhedspakke får du både antivirusprogram og særlig beskyttelse, der kan stoppe phishing, spam og andre digtiale trusler, før din rammer dine enehder.
Det er ikke besværligt at installere en sikkerhedspakke, men det er meget besværligt at stå med en inficeret pc med virus eller malware.
Der findes både dyre og billige - og endda gratis - antivirusprogrammer, som beskytter dine enheder mod virus. Det er ikke uden grund, at vi anbefaler en komplet sikkerhedspakke, som:
Der kommer hele tiden opdateringer til de programmer, du har på din computer og til apps på din tablet eller smartphone.
Det er ikke, fordi udbyderne vil gøre det kompliceret for dig at bruge dem eller gøre apps og programmer pænere. Det er ofte for at gøre programmerne mere sikre.
Gamle, ikke-opdaterede programmer er lettere at hacke, så derfor er det en god idé altid at holde dem opdateret.
Du kan indstille din tablet eller smartphone til automatisk selv at opdatere dine apps. Det gør du i funktionen ’Indstillinger’. Og har du en nyere computer, vil du på samme måde kunne indstille den til automatisk at opdatere programmerne.
Har du en computer af ældre dato, vil du manuelt skulle opdatere programmerne.
Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag siden Sikker Digital, som har lavet en guide til hvordan du opdaterer dine programmer.
Når du handler på internettet, kan du nemt blive forblændet af en flot og pæn hjemmeside med billige priser. Er du i tvivl, om hjemmesiden er sikker at handle på, og om personerne bag virksomheden er reelle, så tjek afsnittet ”Om os” på deres hjemmeside.
Hvis "Om os" siden er skrevet på halvgebrokken dansk, har mange stavefejl, bruge store og små bogstaver forkert, slet ikke eksisterer eller ikke har en tydelig angivet adresse og kontaktoplysninger - så kan der sagtens være tale om en falsk webshop.
Her er fire andre faktorer, som du bør tjekke, inden du handler i en webshop:
Sådan spotter du falske netbutikker
Du kan også kigge efter e-handelsmærket, som er din garanti for sikker shopping på nettet.
Det er en god idé for dig at tilmelde dig digital post og e-boks, hvor der er mulighed for det. Det er nemlig mere sikkert for dig at modtage breve sådan end via en e-mail.
Digital post er en måde, hvor virksomheder kan kommunikere med dig og sende dig breve og informationer på en sikker måde, fordi din post ikke forlader virksomhedens platforme. Brevet bliver i det miljø, hvor det er skabt og skal ikke sendes via internettet.
Hos EWII kan du også tilmelde dig digitale beskeder. Så vil du modtage breve og informationer fra os via selvbetjeningen. Med en notifikation vil du få besked, når der er nye beskeder.
Vind et vildmarksbad, en tur i en helikopter eller et helt års forbrug af porrer. Ja det vrimler med konkurrencer særligt på sociale medier. Men mange af dem er desværre blot et forsøg på at svindle. Læs hvordan du undgår svindlernes fælde.
Lad det være sagt med det samme. Der findes mange virksomheder der ægte udlodder præmier som en del af deres markedsføring. Men der findes også mange, som har til formål at få dig til at like, klikke eller i sidste ende lokke oplysninger ud af dig.
Et af de ældste tricks i ’svindlerhåndbogen’ er tidspres-tricket. Du kan kun nå at deltage, hvis du deltager NU. Men fald ikke for det. Tag dig god tid i stedet og undersøg f.eks.:
Du kan med fordel undersøge virksomheden uden for den platform, hvor de annoncerer med konkurrencen. Er det f.eks. på Facebook, jamen så prøv at finde virksomhedens hjemmeside. Tjek om der er anmeldelser af virksomheden.
Husk også råd nr. 6. Tjek virksomhedens ’Om os’ sektion. Hvis den er tom, mangelfuld eller bare er et virvar af halvfærdige sætninger – så er det nok en konkurrence og en virksomhed, som du skal holde dig fra.
Du kan eventuelt downloade appen Mit digitale selvforsvar. Appen er udviklet af Forbrugerrådet Tænk og klæder dig godt på til at beskytte dit privatliv på nettet. Det er gratis at downloade appen, hvor du også kan holde dig opdateret om fupmails og falske konkurrencer
Godt at vide om digital sikkerhed
Ja, men det kommer an på, hvordan du har betalt. Hvis du betaler for en vare med dit betalingskort, har banken i mange tilfælde mulighed for at tilbageføre betalingen, hvis varen ikke bliver leveret. Det kan eksempelvis være fordi webshoppen viser sig at være falsk.
Du bør derfor først kontakte webshoppen skriftligt og derefter banken hurtigst muligt. Den konkrete beskyttelse kan variere afhængigt af kortmærket og kortvilkårene.
Læs mere hos Forbrugerombudsmanden.
Tjek altid webshoppens 'Om os'-side, søg efter anmeldelser på Trustpilot, og kig efter e-mærket, før du handler. Er priserne markant lavere end andre steder, er det et advarselstegn.
Se flere gode råd til sikker nethandel i artiklen her
Betalingskort er generelt det sikreste valg, når du handler online. Betaler du med kort, kan du i nogle situationer få pengene tilbage gennem banken, hvis webshoppen eksempelvis ikke leverer varen eller hæver mere end aftalt.
Det gælder også mobilbetaling, når betalingen gennemføres med et tilknyttet betalingskort. Den samme beskyttelse gælder som udgangspunkt ikke ved en almindelig bankoverførsel.
Læs mere hos Forbrug.dk
To-trins login eller authenticator betyder, at man skal bekræfte sin identitet to gange. Eksempler der tilbyder to-trins login er MitID, Facebook, Apple-ID osv. Det er med til at øge sikkerheden hvis nu nogen har fået fingre i din adgangskode.
At have et antivirusprogram på din enhed kan hjælpe med at beskytte mod vira og malware. Et antivirusprogram scanner løbende din computer eller telefon for virus og malware og blokerer skadelig software, før den når at gøre skade.
Det kan være svært, at genkende falske e-mails. Ofte kan man genkende dem ved at se på afsenderadressen. Hvis adressen ser mærkelig ud, kan det være tegn på en falsk e-mail. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at e-mailen beder om personlige oplysninger, da legitime organisationer normalt ikke vil anmode om personlige oplysninger via e-mail.
Din digitale hverdag
Med forældrekontrol har du mere hånd i hanke med, hvad dine børn ser på internettet.
Din digitale hverdag
... og få gode tips til, hvordan du undgår dem