Gå til indhold

Smart app til opladning af elbil

Tre screenshots af visning af dynamiske priser i EWII Opladnings-app
EWII Opladning er designet til at hjælpe dig med at lade bedre, uanset om du er hjemme, på arbejdet eller på farten. Du kan lade på mange offentlige ladepunkter både i Danmark og resten af Europa.

App til intelligent opladning af din elbil

Ønsker du at oplade når strømmen er billigst? Eller er det vigtigt for dig at lade, når strømmen er mest grøn? Du skal bare indstille dine SmartCharge-præferencer én gang, så sørger EWII Opladning for resten.

Appen giver dig overblik over dit forbrug og omkostningen ved hver enkelt ladning. Tilføjer du din bil i appen, er det muligt at trække data om batteriets størrelse og ladeeffekt. Det kan blandt andet bruges til at beregne, hvor lang tid det tager at oplade batteriet. Dermed er appen tilpasset dig og dit behov.

Du kan indstille din ladeprofil med udgangspunkt i tre præferencer:

  • Spar penge
  • Mest strøm fra vedvarende energi
  • Lav CO2-udledning
Lynladestik sættes i elbil

Find ladestander app

Det er også muligt at bruge appen til offentlig opladning, selvom du ikke er kunde hos EWII. Du får nem adgang til tusinder af ladepunkter i Danmark - både fra EWII og andre operatører. Samlet får du adgang til mere end 1,2 mio. ladepunkter fordelt over hele Europa.

Med EWII Opladning kan du nemt se ladepriser og hastigheder og finde ledige ladestandere. Og selve opladningen starter du nemt direkte fra appen.

Opdag EWIIs ladenetværk

Mand læner sig op ad bil ved en EWII lynlader

Klar til en nemmere hverdag med elbil?

Hos EWII gør vi det enkelt at vælge den ladeløsning, der passer til din hverdag – uanset om du vil lade derhjemme eller på farten. Så kan du sænke skuldrene og bare køre.

Udforsk dine muligheder

Screenshot fra EWII Opladnings-app. Oprettelse af konto

Video

Se, hvordan du opretter en konto i EWII Opladning

EWII ladekort foran en lynlader

Få et ladekort ved tilmelding til markedsføring

Tilmeld dig markedsføring fra EWII, og modtag et ladekort til din elbil til en værdi af 49 kr. Med ladekortet kan du nemt og hurtigt oplade din elbil både hjemme og på farten. 

Gå ikke glip af denne mulighed for at gøre din opladning lettere.

Tilmeld og få ladekort

Mere om appen EWII Opladning

EWII Opladning er udviklet i samarbejde med Monta, så hvis du allerede har en bruger hos Monta, kan du logge ind med den i EWII Opladning. Du behøver ikke at oprette en ny bruger, og alle dine indstillinger følger med over i EWII Opladning.

Vores app, EWII Opladning, kan du hente i App Store og Google Play. Appen er gratis både at downloade og benytte.
 
Du kan indstille dine personlige præferencer for opladningstidspunkter og sikkerhedsafstand direkte i appen.

Elomkostninger er den pris pr. kWh, som appen bruger til at beregne, hvad din opladning koster derhjemme. Kort sagt: Det er din elpris + nettarif + evt. tillæg.

Bemærk: Elomkostninger i appen er en beregning i appen. Det er ikke en faktura, men et overblik.

Typisk består elomkostningen af:

  • Elpris (fast eller variabel/spot).
  • Nettarif (fra dit netselskab).
  • Eventuelle tillæg (fx timetillæg eller andre gebyrer – står i din aftale).

Miniformel: Elpris + nettarif + tillæg = elomkostning pr. kWh

Kort guide: Sådan opsætter du elomkostninger

  • Åbn EWII Opladningsapp.
  • Tryk Ladere nederst.
  • Vælg dit ladepunkt (tryk på ”v” øverst).
  • Tryk Indstillinger (tandhjulet).
  • Vælg Elomkostninger.
  • Vælg Prisaftale: Spot eller Fast.
  • Ved Spot: Vælg prisinterval 15 min. eller 60 min.
  • Vælg dit netselskab (til nettariffer).
  • (Valgfrit) Vælg Avancerede indstillinger (og indtast eventuelle tillæg).
  • Tryk Gem – så er dine elomkostninger aktive.

Tip: Er du i tvivl om tillæg? Start uden. Du kan altid tilføje det senere og få et mere præcist overblik.

Prisgrupper bestemmer, hvad elbilister skal betale, når de lader på din ladeboks. Du kan oprette forskellige prisgrupper alt efter, hvem der skal betale, og hvordan prisen skal beregnes.

1. Åbn Prisgrupper

Gå til Prisgrupper i EWII Opladning. Her kan du se dine eksisterende prisgrupper og oprette en ny.

2. Vælg prisgruppens type

Vælg den type prisgruppe, der passer til dit behov:

Offentlig pris: Gælder for alle elbilister, hvis ladepunktet er offentligt.
Medlemspris: Gælder kun for medlemmer af dit team.
Kostpris: Bruges til at holde styr på dine omkostninger og anvendes ikke til fakturering.
Roamingpris: Bruges, hvis ladepunktet deles på tværs af apps eller ladenetværk.
Refusionspris: Bruges til tilbagebetaling til medlemmer af dit team.

3. Vælg prisstruktur

Vælg, hvordan prisen skal beregnes:

  • Fast pris pr. kWh
  • Spotpris, som følger elprisen
  • Pris pr. minut

Vælg den prisstruktur, der passer bedst til dit behov.

4. Tilføj eventuelle gebyrer

Du kan vælge at tilføje ekstra gebyrer, for eksempel:

  • Startgebyr
  • Tidsgebyr
  • Gebyr, efter opladningen er afsluttet

5. Gem og tildel prisgruppen

Gem prisgruppen, og vælg derefter, hvilke ladepunkter den skal gælde for.

Når prisgruppen er tildelt et ladepunkt, bliver den brugt, næste gang en elbilist lader.