Hvor mange streamer?
Vi ser serier på tv’et, YouTube på computeren og spiller med vennerne online. Ofte sker flere ting på én gang. Men vokser vores streamingforbrug stadig? Ikke helt. De nyeste tal fra DR Medieudviklingen viser, at streaming er blevet en fast del af hverdagen, men at markedet er ved at finde et mere stabilt niveau.
Vi dykker ned i danskernes streamingvaner, og ser blandt andet på, hvilke tjenester der var mest populære i 2025.
I 2025 streamede 80 % af danskerne over tre år mindst én gang om ugen. Det svarer til fire ud af fem danskere.
Vi brugte i gennemsnit 99 minutter om dagen på streaming. Det er to minutter mindre end i 2024, hvor forbruget nåede 101 minutter. Streaming fylder altså stadig godt i hverdagen, men udviklingen tyder på, at markedet er ved at nå et mætningspunkt.
Det er måske ikke så overraskende. De fleste af os har allerede fundet vores foretrukne tjenester. Spørgsmålet er derfor ikke længere kun, om vi streamer. Det handler i højere grad om, hvad vi ser, og hvilken tjeneste vi vælger, når sofaen kalder.
Danskere over 12 år brugte i gennemsnit seks timer og 54 minutter på medier hver dag i 2025.
44 % af tiden gik med at se traditionelt tv og indhold on demand. Sociale medier stod for 15 %, mens spil og gaming på nettet udgjorde 3 % af den samlede medietid.
Tallene dækker over store forskelle. Nogle ser nyheder på tv. Andre har gang i en serie, mens de scroller på mobilen. Og på børneværelset kan en kamp med vennerne være i fuld gang.
Et moderne hjem kan derfor sagtens have flere skærme og enheder på nettet samtidig. Det stiller krav til internetforbindelsen, især når flere streamer, gamer eller deltager i videomøder på samme tid.
YouTube var fortsat den streamingtjeneste, der nåede flest danskere i 2025. Hver uge brugte 52 % af danskerne tjenesten.
Her er de ti streamingtjenester med størst ugentlig dækning:
Listen viser, hvor stor en andel af danskerne der brugte den enkelte tjeneste i løbet af en uge. Den fortæller derfor ikke, hvor mange minutter vi brugte på tjenesterne.
De fleste af de store tjenester havde stabil eller faldende ugentlig dækning i 2025. HBO Max gik mod strømmen og voksede fra 9 % til 11 %. DRTV og TV 2 Play holdt deres niveau fra året før.
Kilde: DR Medieudviklingen, 2025
Vidste du, at du kan få 20% rabat hver måned på tv-pakker hos Allente, når du er kunde hos EWII?
I streaming tv-pakkerne er der mulighed for at vælge mellem mange af favoritstreamingtjenesterne, og pakkerne er inkl. de bedste danske TV-kanaler – og du har endda mulighed for at udskifte tjenesterne hver måned, hvis du vil udforske en ny.
Vælg en tv-pakke fra Allente via EWII og få den første måned til 0 kr. når du bestiller senest 3. august. Du får et stort udvalg af tv-kanaler, film, serier og dokumentarer.
Grundpakken, Basic, giver dig nordens bedste tv-kanaler samt Viaplay Film & Serier. For et lille ekstra beløb om måneden kan du vælgte 2 ekstra streamingtjenester eller 15 ekstra tv-kanaler. Du kan udskifte dine valgfrie tjenester hver måned.
Rabatten forudsætter, at du har el eller internet fra EWII og ved bestilling via EWII. Betaling sker til Allente. Ingen Binding. Opsigelse løbende måned + 1 måned.
Man kunne let tro, at det især er unge, der holder gang i streamingtjenesterne. Men tallene fortæller en mere nuanceret historie.
I 2025 faldt streamingforbruget blandt danskere under 47 år. Blandt de 47-64-årige var det stabilt, mens det steg blandt danskerne over 65 år. De ældre målgrupper er dermed med til at holde streamingmarkedet oppe.
Streaming er med andre ord ikke længere forbeholdt teenagere og unge voksne. Det er også blevet hverdag for forældre og bedsteforældre, som ser nyheder, programmer og serier, når det passer ind i deres dag.
Kender du det, når et kort YouTube-klip pludselig bliver til en hel aften med videoer?
YouTube forbindes ofte med mobiltelefonen, tabletten eller computeren. Men tjenesten fylder mere og mere på hjemmets tv.
I 2025 foregik 29 % af danskernes YouTube-forbrug på tv-skærmen. I 2022 var andelen 22 %. Det gennemsnitlige daglige YouTube-forbrug på tv steg samtidig fra 5,8 minutter i 2024 til 6,1 minutter i 2025.
YouTube bevæger sig altså tættere på de klassiske streamingtjenester. Det er ikke længere kun hurtige klip på mobilen. Vi ser også længere videoer, programmer og underholdning på stuens største skærm.
Gaming udgjorde 3 % af danskernes samlede medietid i 2025. Det var samme niveau som året før. Men gennemsnittet skjuler store aldersforskelle.
Blandt de 12-24-årige gik 10 % af medietiden til spil og gaming på nettet. Andelen var 8 % blandt de 25-31-årige og 5 % blandt de 32-46-årige.
For mange unge handler gaming ikke kun om at gennemføre en bane eller vinde en kamp. Det er også et sted, hvor man taler sammen, samarbejder og mødes med vennerne.
Når spillet foregår online, er en stabil forbindelse vigtig. Et kort udfald eller en høj forsinkelse kan være forskellen på sejr og et meget frustreret råb fra børneværelset.
En enkelt film eller serie kræver ikke nødvendigvis den hurtigste forbindelse. Behovet vokser dog, når flere i hjemmet er online samtidig.
Måske streamer du en film i stuen, mens børnene gamer ovenpå. Samtidig tager en anden i familien et videomøde eller ser YouTube på en tablet. Her er både hastighed, stabilitet og en god wifi-dækning i boligen vigtig.
Oplever du, at billedet bliver uskarpt, at filmen stopper, eller at spillet reagerer langsomt, kan det være tegn på, at forbindelsen eller dit wifi ikke matcher jeres behov.
Tag en hastighedstest, og undersøg, om du får den hastighed, du forventer.
Et godt internet skal helst være noget, du ikke tænker over. Det skal bare virke, når filmen begynder, kampen går i gang, eller familien bruger flere skærme på én gang.
Hos EWII kan du vælge internet efter husstandens behov. Du kan også op- eller nedgradere hastigheden uden gebyrer, hvis jeres vaner ændrer sig. Du får også 100 % tilfredshedsgaranti, så hvis ikke du er 100 % tilfreds med dit internet de første 30 dage, får du første måneds abonnement tilbage.
3 hurtige om streaming og gaming
80 % af danskerne over tre år streamede mindst én gang om ugen i 2025. Det svarer til fire ud af fem danskere.
Kilde: DR Medieudviklingen, 2025
YouTube havde den største ugentlige dækning i 2025 og blev brugt af 52 % af danskerne. Derefter fulgte DRTV med 39 %, Netflix med 32 % og TV 2 Play med 30 %.
Kilde: DR Medieudviklingen, 2025
Gaming udgjorde 3 % af danskernes samlede medietid i 2025. Blandt de 12-24-årige var andelen 10 %.
Kilde: DR Medieudviklingen, 2025