Derfor har strøm været billig om natten – og hvorfor det ikke altid passer mere
I mange år var elpriserne om natten ofte billigst, fordi efterspørgslen falder, når vi sover, mens især vind fortsætter med at producere strøm. Men i dag har billedet ændret sig. For den stigende mængde solenergi gør, at midt på dagen ofte kan blive billigere end nattetimerne – særligt på lyse, solrige dage. Ja nogle dage kan du endda opleve negative elpriser. Samtidig kan vindstille nætter trække priserne op, og tidsdifferentierede nettariffer kan tippe regnestykket yderligere.
Brug derfor natten, når den faktisk er billig – ikke af vane. Tjek elpriserne og kig efter tydelige fald i de sene aftentimer og omkring midnat. Er kurven flad eller høj om natten, så flyt hellere forbruget til næste dags billigere middagstimer.
Vil du have det brede overblik over alle tidspunkter på døgnet, så læs guiden “Hvornår er strømmen billigst?”
Så hvornår skal du bruge strømmen?
Det kan betale sig at holde øje med elprisen i løbet af dagen.
Har du en variabel elaftale som Basis El eller Plus El, kan du spare penge ved at bruge strømmen, når den er billigst. Det er ikke altid om natten – det kan lige så godt være midt på en solrig søndag eller en blæsende mandag.
Sæt opvaskemaskinen til, når vinden rusker, og oplad bilen, når solen bager. På den måde kan du bruge strømmen, når den er billigst eller grønnest.
Natten kan stadig være en god tommelfingerregel. Men ikke altid. Her er de mønstre, du kan holde øje med.
Billig el om natten – hvornår giver det mening?
Strømmen er ofte billig om natten, fordi efterspørgslen falder, mens vindproduktionen kan være høj. Men det er ikke altid den billigste løsning.
Den korte tommelfingerregel er: Brug strøm om natten, når priserne faktisk er lave – og vælg i stedet de billige timer om dagen, når sol og vind presser prisen ned.
Se flere tips til billige timer i løbet af dagen
Følg priserne – og brug strømmen med omtanke
Elprisen svinger i løbet af døgnet. Det samme gør nettariffen, som er prisen for at få strømmen transporteret hjem til dig. I EWIIs energiapp kan du nemt følge elprisen og planlægge dit forbrug efter de billigste timer.
Hvilken elaftale passer til dit forbrug?
Er du i tvivl om, hvilken elaftale du skal vælge? Så tænk over, hvad der betyder mest for dig.
Basis El og Grøn Basis El
Er til dig med et lavt elforbrug, der gerne vil undgå et abonnement og have en elpris der følger markedet. Grøn Basis El fungerer på samme måde - men her støtter du samtidig den grønne omstilling.
Plus El og Grøn Plus El
Er til dig med et højt elforbrug, og som gerne vil udnytte de billigste eller grønneste timer med en variabel elpris der følger markedet.
Prisloft El
Er til dig, der gerne vil have tryghed og fleksibilitet i ét. Med Prisloft El får du en pris, der følger markedet – men med et prisloft, der beskytter dig mod prisstigninger.
Fastpris El
Er til dig, der gerne vil have ro i maven i et år. Med Fastpris El betaler du den samme pris i 12 måneder, så du kan bare bruge strøm uden de store bekymringer.
Spar 348 kr. på Grøn Plus El
Lige nu har du mulighed for at få Grøn Plus El til 0 kr. i abonnement i 12 måneder (normalpris 29 kr./md.). Tilbud gælder for nye kunder, som ikke har haft en aktiv elaftale fra EWII på adressen de seneste 12 måneder. Bestil senest den 11. august 2026.
Med Grøn Plus El kan du følge prisen på elmarkedet og planlægge dit forbrug til de billigste og grønneste tidspunkter på døgnet - ideelt for dig med et større elforbrug.
Drop kogespidsen – og skru ned for elregningen
Kogespidsen er tidsrummet mellem kl. 17 og 21. Det er her, hvor rigtig mange af os laver mad, vasker tøj og tænder for flere apparater på én gang.
I det tidsrum er nettariffen ofte højere. Elprisen kan også være høj, fordi efterspørgslen stiger. Derfor kan det betale sig at flytte noget af forbruget til senere på aftenen eller til de billige timer midt på dagen.
Men du behøver ikke vende hverdagen på hovedet. Du skal bare have timing med i dine overvejelser. Sæt vaskemaskinen i gang, når kogespidsen er drevet over, eller udnyt en potentiel timer-funktion, hvis dine apparater har det.
5 nemme måder at spare strøm og penge på
Små ændringer kan gøre en stor forskel – og mange af dem kræver bare, at du flytter lidt på dit forbrug:
-
Følg elpriserne. I EWII energiappen kan du se, hvornår strømmen er billigst.
-
Vent med at lade elbilen, til elprisen er lav – det kan være om natten, men også på andre tidspunkter.
-
Vask tøj i de billige timer, eksempelvis om natten eller midt på dagen.
-
Brug opvaskemaskinens timerfunktion, så den kører i en billig time, når det passer ind i din hverdag.
-
Flyt de største strømforbrugere væk fra de dyre aftentimer, når du har mulighed for det.
Godt at vide om strøm
Strøm er ikke altid billigere om natten, fordi elprisen afhænger af både produktion og efterspørgsel. På solrige dage kan strømmen være billigere midt på dagen, mens vindstille nætter kan sende prisen op. Nettariffen har også betydning for din samlede pris.
Hos EWII kan du nemt følge elprisen time for time. Du kan se dagens priser her eller i EWII energiappen. Så får du hurtigt overblik over, hvornår strømmen er billigst.
Priser for det kommende døgn opdateres hver dag senest kl. 14.15. Det gør det lettere at planlægge, hvornår du eksempelvis vil oplade elbilen, vaske tøj eller starte opvaskemaskinen.
Strømmen er ofte billigst om natten eller midt på dagen, men det varierer fra dag til dag. Vind, sol, vejr og efterspørgsel påvirker elprisen, så der findes ikke ét fast tidspunkt, der altid er billigst.
Derfor kan det betale sig at følge elprisen time for time. I EWII energiappen kan du se dagens priser og planlægge dit forbrug efter de billigste timer.
Det kan det være, men natten er ikke altid billigst. På blæsende nætter kan elprisen være lav, mens strømmen på solrige dage nogle gange er billigere midt på dagen.
Har du en variabel elaftale, kan du derfor spare penge ved at flytte tøjvask, opvask og opladning til de timer, hvor elprisen faktisk er lavest. Tjek dagens priser, før du sætter maskinen i gang eller lader bilen.
Ja. Nettariffen er betalingen for at få strømmen transporteret hjem til dig, og den kan variere i løbet af døgnet. Den er ofte højere i de timer, hvor mange bruger strøm på samme tid – typisk om aftenen.
Når du vil finde det billigste tidspunkt at bruge strøm på, er det derfor en god idé at se på både elprisen og nettariffen. En lav elpris er nemlig ikke nødvendigvis det samme som den laveste samlede pris.
Det afhænger af, hvordan du bruger strøm, og hvad der betyder mest for dig.
Overvej for eksempel:
-
om du har mulighed for at flytte dit strømforbrug til de billigste timer
-
om du foretrækker en fast pris, du kan regne med
-
hvor meget strøm du bruger
Har du et mindre elforbrug og vil undgå abonnement, kan Basis El være et godt valg. Bruger du mere strøm, eksempelvis til elvarme eller varmepumpe, kan Plus El bedre passe til din hverdag.
Du kan også vælge en elaftale med fast pris, hvis du helst vil kende elprisen på forhånd.
Er du stadig i tvivl, kan du tage vores eltest og få en anbefaling med det samme. Prøv vores eltest